Hvorfor fastelavn er mit navn
Om kirkelige og folkelige traditioner
Ved fastelavn er der lagt op til en årlig tilbagevendende hyggelig dag med sjov og ballade og lidt ekstra lækkerier, men hvor kommer fastelavn fra og hvilken forbindelse har den til folketro og tradition og ikke mindst til kristendommen? For nok forsvandt selve fasten efter reformationen i Danmark i 1536, hvorfra traditionen har sit navn, men fastelavn som fest og folkelig skik består helt frem til i dag.
Fastelavn omtales ofte som børnenes fest, og mange børn i Danmark har sikkert
også deltaget i tøndeslagning i børnehave, skole eller SFO. I den forbindelse kan børnene klæde sig ud, gemme sig bag en maske og udleve drømmen om at være prinsesse, Spiderman, politibetjent, krokodille, Pippi Langstrømpe for en dag. Nogle børn har måske også gået fra dør til dør fastelavnssøndag eller spist store lækre fastelavnsboller i februar.
I dette projekt skal eleverne undersøge, hvilken forbindelse fastelavn har til 
kristendom, og hvad der hører folketro og tradition til. Et centralt element i undersøgelsen er de to kategorier; Kirkens fastelavn og Folkets fastelavn.
Elementerne i de to kategorier er illustreret i nogle ‘huskebilleder’, der løbende skal udvælges og udklippes til brug på klassen store fælles fastelavnsris. Gennem undersøgelsen finder eleverne også frem til svaret på det spørgsmål som projektets
titel stiller: Hvorfor fastelavn er mit navn
I projektet indgår bla.:
• Elevopgavehæfte
• Formidling gennem filmklip
• PowerPoint og oplæsning
Desuden er der mulighed for at inddrage andre religioners fastetraditioner.
Museum Østjylland bidrager til projektet med filmklip om de folkelige traditioner omkring fastelavn. Desuden er der i uge 3 og 4 mulighed for et besøg på Museum Østjylland i Ebeltoft, hvor de lokale fastelavnshistorier er flettet sammen i en sanselig fortælling.
Billeder på siden: Ane Gudrun Art + Pini