projekter / Indskoling / Hønsefjer og hul i hovedet

Hønsefjer og hul i hovedet

"Det er ganske vist" og "Den barmhjertige samaritaner" - med én mand i 21 roller!

Eventyr og lignelse fortalt og spillet med en sprudlende energi!
 
H.C.Andersen kommer på besøg i skikkelse af skuespiller Jens Jødal, der ved hjælp af sjove dukker, mekaniske flagermus, hjælp fra publikum samt en lang række stemmer, der imiterer dyrenes egne lyde, genfortæller eventyret "Det er ganske vist". 
 
Efterfølgende spiller og fortæller Jødal lignelsen om "Den barmhjertige samaritaner" med en række skøre rekvisitter. Flere børn bliver klædt ud som røvere, og hele publikum inddrages løbende i forestillingen. En udgave af lignelse, der er tro mod fortællingen - men på sin helt egen skøre facon.
Herefter kædes de to historiers pointer sammen. (ovenstående citat fra "Kirketeatret"s hjemmeside www.kirketeatret.dk).
 
Skolerne tilbydes et teaterstykke i kirken, der tager udgangspunkt i de to historier: "Det er ganske vist" og "Den barmhjertige samaritaner" og får bundet de to historiers pointer sammen. Eleverne kommer ned i kirken i hold og ser først teaterstykket, hvorefter de som afslutning skal på et lille opsamlingsløb uden for kirken. Løbet består af 3 poster med forskellige opgaver. Opgaverne samler op på de to historier og deres indhold, så historierne og teaterstykket er færdigbehandlet, når eleverne tager hjem til skolen igen. 
 
Et kort og overskueligt forløb om to centrale fortællinger i lokalt samarbejde med kirken under den åbne skole.
SkoleKirke i Syddjurs | Syddjurs Provsti - Syddjurs Kommune