projekter / Mellemtrin / Jagten på den glemte viden

Jagten på den glemte viden

År 2116

Der er sket et digitalt nedbrud- Google er væk - og al viden er gået tabt. Rudt i landskabet står nogle bygninger med tårn og klokke. Ingen ved, hvad de skal bruges til, og hvad den ansatte "klokkevogter" skal. Klokkevogteren sender bud til klassen om hjælp til selv at få aktiveret sin viden om bygningen og hvad den bruges til.
Kan I hjælpe?
 
Klassen inviteres hen i det okale klokkehus til et løb med koder, opgaver og udfordringer. Missionen er at hjælpe med at genopdage, hvad klokkehuset er for et sted. Men da al elektronik er ubrugelig, er det fortidens teknologier som lysbilleder, sten, blyant og papir, der må i spil.
 
Faglige områder der er i centrum i dette forløb er centrale kristne ritualer og traditioner som nadveren, dåben og lyset som symbol. Besøget er udgangspunktet, hvorefter eleverne får nogle genstande med hjem, som skal danne baggrund for behandlingen af de 5 poster - faglige områder, der har været arbejdet med. 
 
Praktisk foregår besøget i kirken og på kirkegården i et stjerneløb på 5 poster.
 
Fagområde: Kristendomskundskab
Klassetrin: 4.-6. klasse
Lektioner: 4 + besøg i kirken
 
SkoleKirke i Syddjurs | Syddjurs Provsti - Syddjurs Kommune