- et IT-baseret Paulus-projekt om møder mellem kultur og religion
Målgruppe: 4.-6.klassetrin
Fag: Kristendomskundskab, dansk, historie
Beskrivelse:
Projektet sætter fokus på forholdet mellem religion og kultur i et nutidigt og et historisk perspektiv - med Bibelens Paulus som gennemgående figur.
Med afsæt i et nyudviklet 3D computerspil "A Man with a Mission" arbejder eleverne dels med Paulus og hans historiske tid, dels med en række workshops, der fører spørgsmålene omkring religion og kultur over i en nutidig sammenhæng og i relation til elevernes egen virkelighed.
Computerspillet taler på en fængende og humoristisk måde til elever på mellemtrinnet og giver dem stof til eftertanke, når de følger Paulus på hans rejser til forskellige byer for at danne menigheder.
På torvene bliver han mødt af spørgsmål fra tilhørerne.
- Har han held til at overbevise dem om sit budskab?
- Kan han tale ind i deres kultur?
- Få dem til at flytte sig?
- Er han selv villig til at flytte sig?
Lærere og elever arbejder på en IT-platform, hvor alt vedrørende projektet er tilgængeligt.
Projektet rummer stof til 15 - 20 lektioner.
Projektet er udviklet i landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester og skole-kirke-samarbejder.
Forløb:
- Eleverne spiller computerspillet "A Man with a Mission" (2 lektioner)
- Eleverne arbejder med Paulus via scrapbogen på IT-platformen.
Hvert opslag berører et centralt Paulus-tema, som samtidig har relevans i dag i forhold til spørgsmålet om religion og kultur (2 lektioner)
- Fire workshops (3 lektioner til hver)
- Sandheden om Gud?
- Idoldyrkelse. Hvad er et menneske værd?
- Mad og fællesskab
- Leveregler
Materialer:
Computerspillet ”A Man with a Mission”
Log-in-kode til lærerdelen fås ved henvendelse til skole-kirke-medarbejderen på
sksyddjurs@teliamail.dk, tlf. 8699 7019.