Den godeste robot
Klassetrin:
2.-4. klasse (sidst i 2. kl.)
Fag:
Kristendomskundskab og teknologiforståelse
Lektioner:
6 -8
Kompetenceområder:
Livsfilosofi og etik
Projektet indeholder
• Undervisningsvejledning
• Hjemmeside med tutorials og explainers
• En kuffert med det etiske makerspace Etikloteket til brug i klassen*
*Etikloteket udlånes Hele året – udlånes 4 uger ad gangen
Den godeste robot
- om etisk kodning af robotter
Hvordan skaber man den “godeste” robot?
En robot, der ikke bare er den bedste til at løse en opgave, men som også er etisk god? Og kan man det?
I dette projekt undersøger eleverne, hvordan kodning af robotten er afgørende for, hvordan den handler.
Inspireret af makerkulturen tager undervisningen udgangspunkt i Etikloteket, der er en kuffert fuld af etik-æsker, talende filosof-plader, øvelsesposer, terninger, puslespilsbrikker og medaljer.
Med afsæt i kufferten og korte introduktionsvideoer, undersøger eleverne først, hvad etik er, hvorefter de med kodningsbrikker afprøver forskellige etiske positioner i forhold til robotter.
På den måde får eleverne indblik i, at handlinger kan bedømmes på
anskuer dem fra. En handling som er ’god’ i den ene sammenhæng, kan måske være ’ond’ i en anden sammenhæng.
Projektet kan køres selvstændigt i kristendomskundskab eller i sammenhæng med teknologiforståelse. Der bruges udelukkende analoge materialer i undervisningens indholdsdele.
Forhåndskendskab til kodning og teknologi er ikke nødvendigt.
Projektet sigter på at myndiggøre elevernes overvejelser om det digitale og vise dem, hvordan de kan handle som skaberne bag teknologi frem for blot at være brugere. Eleverne skal med særligt fokus på den etiske dimension lære at vurdere digitale teknologiers intentionalitet og konsekvenser for individ og fællesskab.