HOUSE OF ONE
- TRE RELIGIONER, ÉT HUS
Klassetrin
7.-10. klasse
Fag
Kristendomskundskab
Lektioner
8 - 9 lektioner
Kompetenceområder
- Livsfilosofi og etik
- Kristendom
- Ikke-kristne religioner
Projektet indeholder
- Lærervejledning
- Elevhæfter
- Materialekit til produkt
- Projekthjemmeside
- Inspiration til prøveoplæg
HOUSE OF ONE
- TRE RELIGIONER, ÉT HUS
"Et hus for bøn og læring, beliggende i hjertet af Berlin på Petriplatz, der fremmer fredelig sameksistens mellem jødedom, kristendom og islam."
Sådan beskrives den religiøse bygning House of One i Berlin. Bygningen er designet til at rumme tre religioner under samme tag og inkluderer et fælles læringsrum, der understøtter viden og dialog om religioner.
Med afsæt i denne vision arbejder eleverne med religiøse bygninger, særligt moskeer, synagoger og kirker, med fokus på deres arkitektur og funktion. Projektet har til formål at give indsigt i de tre religioners bygningstyper og
deres betydning. Inspireret af begrebet religiøs læsefærdighed arbejder eleverne komparativt med ligheder og forskelle mellem religionerne for at styrke deres forståelse af religionens rolle for både individ og samfund samt deres evne til dialog på tværs af forskelle.
Gennem et fiktivt feltarbejde med film og billedkort undersøger eleverne bygningernes funktion og betydning, og afslutningsvis designer de deres eget forslag til et religiøst fælleshus med afsæt i deres viden.

