Logo
Logo
Illustrationer
Ane Bjørn
Simon Værth
Lisbeth Neigaard

LYT ENGANG

Program

14.00 Ayoe Quist Henkel

15.05 Projektgennemgang – vælg trin

16.00 Kia Lundsgaard

Servering:

Kaffe og kage

Tid: Mandag d. 31.8. kl. 14.00-17.00

Sted: Rønde Højskole, Skolevej 2, Rønde

Tilmelding: skolekirkesyddjurs.dk

På dette kursus sætter vi fokus på lytteratur: lydfortællinger skabt til lytning – både som selvstændig genre, som del af kristendomskundskab og som bidrag til elevernes kommunikative kompetencer. Kurset byder på oplæg af to erfarne stemmer inden for feltet.

Ayoe Quist Henkel er lektor i dansk på lærerseminariet og forsker i børnelitteratur – herunder genren lytteratur – med udgangspunkt i tesen: Det er ikke snyd med lyd, det gælder for alle elever!

Kia Lundsgaarder lærer og lærerbogsforfatter med speciale i lydarbejde. Hun har i mange år arbejdet med lytteratur og med at omsætte viden om lyd til konkret undervisningspraksis.

Sammen giver de dig både faglig forståelse af genren og konkrete idéer til undervisningen. Tre undervisningsforløb – ét til hvert trin Kurset præsenterer tre færdige undervisningsforløb, alle med afsæt i lydfortællinger om bibelske personer – udviklet specifikt til undervisning.

LYT til Marias fortælling

Eleverne møder Maria gennem fire stemningsfulde lydfortællinger, hvor musik og reallyde skaber en fælles lytteoplevelse. Undervejs arbejder de med lytteopgaver og bearbejder fortællingerne gennem samtaler, kreative og kropslige udtryk – om alt fra handling og lyd til fladbrød.

Den første sten...

Sara er 12 år og har netop set sin storesøster med nød og næppe undgå at blive stenet – fordi en omvandrende profet blander sig. Eleverne følger Saras møde med Jesus og spørgsmålene om skyld, straf og retfærdighed.

Derefter perspektiverer de til egne forestillinger om, hvad retfærdighed er. Samtidig arbejder de med lydens virkemidler og skaber selv en lydfortælling.

Judas, forråder du mig med et kys?

Judaskysset er synonymt med det ultimative forræderi – men hvad siger Judas’ historie egentlig om loyalitet, skyld og skæbne? Eleverne undersøger forræderiet i Bibelen og kristendommen og perspektiverer til almenmenneskelige temaer.

De tre forskellige Judas- lydfortællinger danner afsæt for refleksion og arbejde med lyd som udtryk.

Skolekirke Syddjurs

Skolekirke Syddjurs Provsti

Strandvejen 2a, 8410 Rønde

CVR:21271748

EAN: 5798000830219

Trine Mathiasen Oppfelt, teolog og projektleder, TLF. 29 26 49 59

Pia Nielsen, lærer og projektleder, TLF. 20 35 25 95

skolekirkesyddjurs@gmail.com