Projekter 24/25 / Indskoling / Farvel fugl
Fotos: Sune Hede

 

Farvel fugl

Inddragende teatervandring på den lokale kirkegård for 0. klasserne.

Tag dine elever på en magisk teateroplevelse med kirkegårdsvandringen Farvel Fugl!
                                                                                                       
Forestil dig at udforske en kirkegård, hvor teater og virkelighed smelter sammen, og børnene bliver en del af historien.

I denne lyd- og teatervandring bliver børnene guidet via lydværk i hovedtelefoner og forskellige karakterer gennem en magisk verden af afsked og ritualer på den lokale kirkegård.
På vandringen møder eleverne graveren, som guider dem på vej gennem forskellige religioners ritualer og kirkegårdens snørklede stier. En vred pige i en gul regnjakke med en død rødkælk, der stiller store spørgsmål om liv, død og ritualer. Og en sørgende enke, der inviterer til dans, græsligning og grav-saftevand.

Gennem interaktion og engagement i fortællingen bliver børnene en integreret del af historien, mens de navigerer gennem lyde, dufte og stemninger, der forstærker de forskellige oplevelser. Forestillingen skaber en åbning for samtaler om ritualer, afsked og farvel.

Der er til forestillingen udarbejdet undervisningsaktiviteter til brug både før og efter kirkegårds-vandringen.

Forestillingen varer ca. en lille time


 
Klassetrin
0. klasse
Fag
Kristendomskundskab. Evt. dansk
Lektioner
- teatervandring + før- og efterbehandling

Projektet indeholder
  • Undervisningsaktiviteter til brug før og efter
  • Totalteater - kirkegårdsvandring

20 forestillinger i ugerne 23, 24 og 25. 

Skriv ønsker til spilledage.
 
 
 
SkoleKirke i Syddjurs | Syddjurs Provsti - Syddjurs Kommune