Fold en bibel
Med fortællinger og tegninger
Bibelen er en af verdens mest læste bøger, men hvad
handler den egentlig om?
Hvem har skrevet den? Og hvor gammel er den?
I dette undervisningsmateriale vil eleverne få en grundlæggende viden om Bibelen, dens oprindelse, opbygning og forskellige genrer.
Bibelen bliver i projektet delt ind i otte afsnit. Tilgangen til afsnittene spejler hinanden, så eleverne vil finde genkendelse og rutine i tilgangen til opgaverne.
Projektet er analogt, og formidlingen sker igennem fortællinger, samtaler, leg og et kreativt produkt: En foldebog.
Foldebogen er enkel at lave, og når projektet er afsluttet, vil hver elev have sin egen foldebog, hvor billeder og ord giver eleven et overblik over Bibelens indhold og opbygning.