Salmeskattejagt
For alle 3. klasser
I dette projekt kan du invitere dine elever på opdagelse i de gamle salmers univers. Selvom salmerne er skrevet på dansk, kan sproget virke som en gåde. Og gåder – de er til for at blive løst.
I projektets allerførste fase skal eleverne finde nøglen til at oversætte det gamle salmesprog, så salmens betydning kan åbnes. Det gøres på et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne skal på salmeskattejagt. Med leg og samarbejde samler klassen information, som skal bruges, når de kommer tilbage på skolen. Her arbejder de i dybden med en enkelt salme gennem afvekslende opgaver.
Som afslutning på projektet er der en helt særlig mulighed for at få besøg ude i klassen af Ingeborg Højlund, som er musiker, organist og korleder. Sammen med hende skal der synges og arbejdes med et legende musikalsk baggrundstæppe for salmen, ligesom eleverne vil møde forskellige bud på, hvordan en salme kan rammes ind og lyde med udblik til folkemusikken og americana-genren.
Ingeborg Højlund
Fase 1
Besøg i kirken: bookes ved at sende en mail til skolekikresyddjurs med ønsker til dage
Fase 2
På skolen
Fase 3
Besøg på skolen: bookes ved at sende en mail til skolekirkesyddjurs med ønsker til dage