Paradis, briller og fantasifulde collager
På dette kursus gennemgår vi to af de nye projekter til mellemtrinnet;
Paradis og Man kan da ikke gå på vandet, så du er klædt på til at undervise i dem.
Man kan da ikke gå på vandet
Om at læse bibelske tekster med forskellige briller
Hvad betyder det for forståelsen af den bibelske tekst, at den bliver læst med forskellige briller – fra forskellige synsvinkler? Det undersøger eleverne i dette projekt,
hvor metaforer, forskellige læsninger af bibelske tekster og skriveworkshop er i spil. Eleverne kommer nærmere et svar på om det samme indhold kan læses og skrives på forskellige måder med forskellige pointer? – og i så fald, hvordan kan de det?
Paradis
Med bog, Bibel og collage
I projektet Paradis undersøger eleverne forskellige forestillinger om Paradis og temaet ”møder” med udgangspunkt i Kim Fupz Aakeson bog af samme navn. I undersøgelsen kommer eleverne omkring paradis(er) i bog, Bibel og collage. Derudover kommer elevernes egne collageudtryk i spil
Fantasifulde collager Ved Mette Høffding
Udover projektgennemgangene, skal vi fordybe os i en af de analoge arbejdsformer,
som igen vinder indpas ude på skolerne, som kreativ bearbejdning af fagligt stof; nemlig collagearbejdet.
Workshoppen starter med et kort inspirationsoplæg med indføring i collagens
magiske univers. Med afsæt i lettilgængelige materialer så som flydende akvarel, blyant mm. vil vi skabe vores eget papir, som vi efterfølgende skal lave collage med.
Undervejs vil vi tale om form og farve, eksperimentere og afprøve små teknikker, der tilsammen udmunder i fine pop-up kort. Gennem kurset vil du få større forståelse for collagens elementer og opbygning, som du direkte vil kunne bruge i din undervisning.
Der trækkes tråde til de to relaterede undervisningsbøger: Rebecca Bach-Lauritsens ”En underlig fisk” og Kim Fupz Aakesons ”Paradis”.