Er du rigtig klog!?
En etisk undersøgelse af kunstig intelligens
Robotteknologi og kunstig intelligens udvikler sig lynhurtigt. Teknologierne er fascinerende, men rejser også en række etiske spørgsmål
Hvordan ændrer menneskers liv sig, når teknologi kan løse flere og flere menneskelige opgaver?
Kan grænsen mellem menneske og maskine udviskes, hvis teknologien er avanceret nok?
Hvad er det særligt menneskelige?
Er der opgaver, som ikke skal overlades til kunstig intelligens at løse?
Disse og en række andre spørgsmål undersøges i Er du rigtig klog!?
Eleverne tager i projektet stilling til en række cases med konkrete eksempler på, hvad teknologierne bruges til i dag. Her skal eleverne undersøge og vurdere teknologiernes fordele og ulemper og drøfte de etiske overvejelser, der opstår i kølvandet på brugen af de enkelte teknologier.
Projektet er udviklet med støtte og inspiration fra Research Unit for Robophilosophy and Integrative Social Robotics ved Aarhus Universitet.